Susanne Lund Psykologisk Klinik Aps

Tavshedspligt

Jeg har tavshedspligt og er underlagt de fælles nordiske etikregler.

Når du selv henvender dig, er det en privat sag mellem dig og mig. Ingen ved, at du kommer hos mig, eller hvad vi drøfter - med mindre du selv fortæller det til nogen, eller du ønsker med din underskrift, at jeg skal videregive nogle oplysninger.

Selv om der er fuld anonymitet, fører jeg journal. Det er din sikkerhed for, at hvis du vender tilbage efter fx et par år, kan vi have et bedre fælles afsæt og spare tid. Eller måske ønsker du på et tidspunkt at dokumentere, at du har gået hos mig.

Er du henvist fra din arbejdsplads, sådan så de betaler for dig, er den eneste oplysning de får om dit fremmøde de regninger, de får fra mig.

En del af de mennesker, der kommer hos mig, er henvist fra socialforvaltningen i deres kommune. I så fald har man i forvejen aftalt med sin socialrådgiver / socialformidler om samarbejdet med mig skal indeholde en udtalelse.